Hvad skaber tilfredse kunder i jeres marked og hvordan kan kundetilfredsheden øges i fremtiden?
Vores kundetilfredsheds-model tilpasses jeres markeds vigtigste tilfredshedsdrivere og modellen identificerer, hvilke parametre der er vigtigst for jeres kunders tilfredshed (services, image, produktegenskaber, design, priser etc.) og det analyseres hvorvidt den nuværende prioritering af indsatsområder er optimal. Modellen, som fremkommer igennem strukturel modellering i form af PLS analyse (og er en videreudvikling af den anerkendte EPSI-model), fremlægger et solidt beslutningsgrundlag for fremtidig action. Modellen gør det således muligt at arbejde strategisk med at optimere alle de delkomponenter, som jeres produkter eller services består i – med mere tilfredse og loyale kunder til følge.